topimg1.jpg

Fitness

Fitness Skårup IF

Fitness Skårup

Fitness Skaarup er en afdeling under SIF, der startede i 2009. Martin Vieler er formand og i fitnessudvalget sidder Gry Lindenhoff, Lone Pedersen, Kristian Bæk Nielsen og Karen Skovgaard.

Instruktør-flokken består af 12 instruktører, som alle har gennemgået fitness instruktøruddannelsen og som besidder menneskelig og faglig kompetence. Der er tale om et fitness-center, der er drevet af frivillig arbejdskraft.

Man kan ikke få en prøvetime, men man er velkommen til at få en forevisning af centeret, når der er en instruktør tilstede, således at man har mulighed for at danne sig et indtryk af, om centeret er et tilbud, man ønsker at benytte sig af. Fitness Skaarup har modtaget tilskud fra fødevareministeriet og EU.
 

Priser og tilmelding

Det koster 200,00 kr. i indmeldelsesgebyr og 150,00 kr pr. mdr. Man binder sig for min. 6 måneder og skal være fyldt 15 år, for at kunne blive medlem (børn må ikke opholde sig i centeret, med mindre der er indgået særlig aftale med udvalget).

Senior ordning

Er du fyldt 60 år, kan du få et 1 års kontingent for 1200 kr + 200 kr i indmeldelsesgebyr. Så er der adgang på alle hverdage i tidsrummet 6.00-14.00.

Man melder sig ind og ud ved at skrive til: fitnessskaarup@gmail.com

Vigtigt

HUSK at skrive:
- fornavn og efternavn
- Adresse
- Fødselsdato
- Telefonnummer
- Email adresse
Herefter modtager man en svarmail med yderligere instrukser.

Betal gennem Fynske Bank

DU BETALER GENNEM Fynske Bank, OG VI SKAL HAVE REGISTRERET BETALINGEN INDEN DU MODTAGER KORTET (Derfor vil der ofte min. gå en uge fra du melder dig ind, til du modtager mail om, hvornår du kan komme op i centeret og hente dit kort.

Etik og regler

Desuden skal man som medlem have læst centerets Etik og regler, som man ved sin underskrift skriver under på at ville overholde.

Nøgle til hallen

Ved indmeldelsen modtager man et kort, som er "nøgle" til hallen og døren ind til fitness-centeret. VIGTIGT: Kortet er strengt personligt, og man må derfor ikke lukke andre ind i centeret med sit kort.

Instruktion og rundvisning

Alle nye medlemmer skal igennem en instruktør, enten for at få lavet et program eller for at få en

rundvisning.

Har du spørgsmål?

Såfremt der er yderligere spørgsmål er man velkommen til at henvende sig til Lone Pedersen på tlf. 28572726 eller mail: fitnessskaarup@gmail.com

Tilmeld dig Facebook gruppen "fitness skårup" - så er du altid opdateret.

Medlemslogin Medlemslogin - klik her

 


Kontakt

  • Skårup Idrætsforening
  • Åbyvejen 43
  • 5881 Skårup

Kort og rutevejledning


Se video